Plantevejledning

Vi yder 2 års frostgaranti på alle vores krukker såfremt du har fulgt vores plantevejledning. HUSK hvis vandet ikke kan løbe ud af krukken er risikoen for frostsprængninger stor.

Sådan gør du

  1. Placer et potteskår over hullet på en sådan måde at vandet kan løbe ud. Potteskåret sikrer at hullet ikke kan stoppe til.
  2. Skab derefter et dræn af Leca nødder eller småsten i bunden af krukken i et lag som går ca. 1/5 del op af krukkens totale indvendige højde, dog minimum 3 cm. Drænet sikrer at hullet ikke stopper til og giver rødderne luft til at vokse uden at rådne.
  3. Fyld plantemuld og plante i krukken og vand det hele godt igennem.
  4. Krukken løftes op fra underlaget således vandet kan løbe ud. Check dette ved at gennemvande krukken og se vandet løbe ud. Check igen i efteråret at vandet stadig kan løbe ud af krukken.